Mia Sabina Dannesboe

Som så mange andre er min spirituelle udvikling startet sent.

Jeg var voksen og havde børn og tænkte slet ikke i de baner.
Jeg havde interesse for drømme, lidt astrologi og lidt Tarotkort, men ellers bed det ikke rigtig på for alvor.
Omkring år 2000 blev jeg syg og temmelig nedlagt.
Jeg sitrede i kroppen og følte mig utilpas og jeg blev sendt rundt i systemet for at finde diagnose og løsninger, men uden held.
4 måneder på sofaen uden de store ændringer, mere og mere afskåret fra samfundet, ganske få timer på benene hver dag, kom til at gøre en forskel i mit liv. Jeg søgte ud i det alternative og fandt langsomt løsninger men også indsigt, og så begyndte det at gå stærkt.

Selvom det tog år rent fysisk at komme mig, spirede min nye indsigt mere og mere igennem.
Jeg blev langsomt medspiller med det omkring mig, og forvildede mig også ud i et Reiki-kursus.
Det var en god start på healingen, selvom Reikien ikke ville mig, og da jeg ikke kunne finde veje videre rent uddannelses mæssigt, begyndte jeg at eksperimentere selv.
Det var en lang læringsperiode, hvor jeg stiftede bekendskab med mester og engle og brugte meget tid på at få bare lidt hold på universets store linier, men jeg  forstod stadig ikke , hvad jeg kunne og hvad jeg gjorde.Det var en sjov og utrolig læringsrig tid.

Mange år senere var jeg til et foredrag med Anni Sennov, og i den forbindelse mødte jeg Chalotte Clarissa Holm, og det blev starten på min “rigtige” uddannelse.
På de første workshops lærte vi at arbejde i det neutrale felt, hvor vi hverken skulle sende eller modtage energi, men bare være kanal for energi.
Senere lærte vi at focusrette energien, men stadig arbejde i det neutrale felt.
Vi lærte også at energioverføre forskellige stoffer uden at gøre det fysisk. Det kunne være vitaminer, mineraler, stressdråber, bricanyl eller insulin.
At arbejde i det neutrale felt er den måde jeg primært har valgt at arbejde på. Jeg lader på den måde de energier der skal bruges, komme igennem og arbejde. Jeg synes måden er meget brugbar og også meget hensynsfuld.

Workshoppene udviklede sig til udvekslingsdage med en fast gruppe mennesker, hvor vi øvede på hinanden, gav hinanden behandlinger og respons.
Gruppen blev en åndelige familie.
Jeg har flere familier, men denne åndelige familie betød rigtig meget for mig og har hjulpet mig og reddet mig utallige gange.
Det bånd der blev  skabt i denne gruppe er meget unikt og indeholder stor visdom og kraft.
Gruppen er stadig meget aktiv og flere fra gruppen arbejder med, når vi arbejder sammen for Jorden.
Den har gennem årene udviklet sig lidt. Nogen er faldet fra og nye er kommet til. Vi er alle på rejse og dele af rejsen deler vi med hinanden.

Jeg er uddannet lærer og har arbejdet primært på en specialskole med handicappede børn i 21 år. Ved siden af lærergærningen, tog jeg ind imellem ud og behandlede.

En sygdomsperiode vendte op og ned på mange ting, så idag arbejder jeg kun som behandler, holder workshops, holder foredrag, står på helsemesser og er er medskaber af healingskrystallerne: Nemina Crystals.

I 2015 kom der en hest ind i mit liv, som i særlig grad, tog rigtig mange nye ting med sig. At genopleve hestetiden igen men nu med helt nye øjne, har været og er en fantastisk oplevelse.

I 2018 mødte jeg Birgit og Gitte på en messe og det blev starten på et samarbejde, der handler om en energi vi skaber i fællesskab. Vi har udviklet og arbejdet med energien på flere måder, og vi har haft en gruppe til at afprøve dette nye koncept.

Det har fået navnet Trinitye, og en behandling hedder Trinitye Flow Session

🙂

Jeg er gift og har 2 store børn selv samt 2 bonusbørn.
Derudover en del katte, en hest, bier  og
– ikke mindst flere snaksagelige høns.